Helt sikre tegn på, at et tag skal udskiftes eller snarest bør renoveres, er:
At der kommer vand ind når det regner! 
At der er deciderede vandskader, fx fugtskjolder i loftet!
At der er fugtophobning i konstruktioner og evt. råd og svampeskader! 
 
Alt efter hvilken type tag, hvad enten det er skifertag, tegltag eller paptag, har tagmaterialet en forventet levetid. Skifer- og tegltag har en forventet levetid på 40-50 år og paptag en forventet levetid på 10 år. Disse forventede levertider er et minimumskrav til materialet, og derfor ses holdbarheden af tagmaterialerne også i mange tilfælde at være væsentlig længere.

Københavnertag

Utætheder i et københavnertag, der består af en flad midterdel og en vinklet del i skifer, forekommer ofte i tage på ældre bygninger fra omkring år 1900. Denne type tage er måske kun blevet renoveret nogle enkelte gange. Paptaget har måske været renoveret løbende, og selve skifertaget er måske højst skiftet en enkelt gang eller er løbende renoveret, hvilket kan resultere i utætheder.

Paptag

Ved utætheder i paptaget kan der dannes vandlommer og dampbuler som følge af ælde eller fejlagtige lægningsmetoder. Ofte er det svært at lokalisere selve utætheden i paptaget, da vandet kan løbe ind mellem paptagets forskellige lag af belægninger. Derfor vil en evt. synlig skade på loftet ikke altid indikere, hvor selve utætheden i paptaget rent faktisk er.

Skifertag

Utætheder i skifertaget kan skyldes flere forskellige faktorer. Ofte er taget renoveret adskillige gange pga. materialeforvitring. En anden faktor kan være isættelse af ekstra tagvinduer.
Erfaringerne med hensyn til renovering af denne type tage, hvor enkelte skifre er udskiftet, er ikke gode. Ved udskiftning af de enkelte skifre med tilhørende kitning kan det ikke undgås, at naboskifrene bliver berørt, hvilket svækker tætningsgraden, og dermed er der risiko for, at en ny lækage vil forekomme.
Der kan forekomme utætheder ved tagvinduer og i selve tagfladen på grund af svigtende kit. Ved høje temperaturer i sommerperioden "løber" kitten på grund af en dårlig udførelse og måske et forkert materialevalg af tagkit.
Årsagen til utætheder kan også være en fejlagtig lokning (hultagning til befæstigelsessømmene). Hindres påføring af kitmassen af udragende sømhoveder pga. manglede undersænkning, opnås der ikke en ensartet binding mellem skifrene. En lomme i kitmassen opstår, såfremt der ikke er smurt rigeligt kitmasse på, hvorved der kan opsamles og ledes nedsivende eller oppresset vand igennem sømhullerne.
En anden medvirkende årsag til, at skifertaget med tiden kan blive utæt, kan være manglede vindstabilitet, for svage spær og lægter, samt at tagkonstruktionen, murremme/åse, spær og lægter kan være udført med højt fugtindhold, således at en senere udtørring medfører et kraftigt svind i den samlede konstruktion.
Mos og snavs omkring kanterne af de enkelte skifre kan medvirke til, at vandsamlinger forekommer. Ved frost, hvor vandet fryser til is, kan de enkelte skifre løftes, hvorved kitningen successivt svækkes. 

Tidsperspektiv ved tagudskiftning

En tagudskiftning opdeles i flere processer hvor der indledes med en forundersøgelse af eventuelle råd- og svampeangreb. Projektet skal derefter beskrives, tegnes og planlægges for at synliggøre overfor entreprenøren, hvordan projektet skal udformes og udføres. Denne del tager i tid 2-4 uger, og når projektet er færdigt, er det muligt at indhente tilbud på, hvad projektet vil koste. Dette gøres ved, at der indhentes 2-5 uafhængige tilbud fra forskellige entreprenører. Derefter tager det 3-6 uger, før der er færdigforhandlet en entreprisekontrakt mellem den valgte entreprenør og boligforeningen.
 
Selve den udførelsesmæssige del af projektet vil tage 2-4 måneder, alt efter størrelse af tagfladen. Sammenlagt skal man for hele projektet regne med 3-5 måneder fra rådgiveren kontaktes, til projektet kan afsluttes.