Valg af afrensningsmetode

For at kunne vælge den rette afrensningsmetode skal der altid foretages en forundersøgelse af det underlag, der skal afrenses. Først ud fra dette kan der besluttes, hvilken metode der skal anvendes og efterfølgende, hvilken efterbehandling facaden skal gives. Det anbefales, at der fortages afrensningsprøver, inden der udarbejdes et udbudsmateriale, således at den valgte metode er beskrevet korrekt. Der kan spares tid og penge, hvis den rigtige afrensningsmetode er bestemt, inden arbejdet opstartes.
 
Når der skal planlægges et facaderenoveringsprojekt, hvor facaden skal afrenses, er det vigtigt, at typen af afrensningsmetode tilpasses murværkets beskaffenhed og eventuelle udsmykning.
 
Facader er oftest opført som murværk, der står blankt eller er pudset. Men forekommer også relativt ofte i beton, lette facadeelementer i træ eller plader, hvor der skal skelnes mellem malede og ikke-malede overflader. I dette notat omtales kun facader i murværk.

Blankt murværk

Hvor facader består af blank mur, og hvor stenene fremstår uden puds eller anden dækkende overflade, skal man være varsom med, hvilken afrensningsmetode der vælges. Den smuds, som er dannet på overfladen, består primært af gipsforbindelser, der er et resultat af vores sure miljø. Ved en afrensningsmetode, hvor gipsforbindelsen opløses, vil den rensede flade fremstå ren og pæn. Gipsen opløses bedst ved langtidspåvirkning af vand, der stille og roligt siver på overfladen. Metoden kaldes vandsivning. Der kan også anvendes en mekanisk afrensning med lavttryksblæsning som kalk eller dolomit. Metoderne beskytter murstenenes brandhud, som er den hårde, glatte overflade på stenene. Hvis man anvender en metode, hvor der anvendes en kemisk afrensning, vil de stoffer, der opløser smudset, dvs. de kemiske stoffer, også opløse kalkpartiklerne i stenene og dermed ødelægges murstenens brandhud. Derved forøges fugtoptagelsen i murstenene væsentligt, og efterfølgende er der skabt en øget risiko for frostsprængninger i stenene. For at redde ødelagt murværk skal facaderne efterfølgende påføres en puds eller filtsning.

Pudset murværk

Det pudsede murværk er mindre sårbart overfor hårde afrensningsmetoder. Ved afrensning af pudset murværk observeres ofte, at pudsen sidder løst i store områder. Disse områder bør nedbankes og genoppudses. For korrekt behandling af pudsede facader er det vigtigt, at der vælges den rigtige afrensningsmetode og efterbehandling.

Afrensningsmetoder

Der findes flere forskellige metoder til afrensning af facader.
 
Vandsivning er den mest nænsomme metode til at fjerne gipsbunden smuds. Denne metode lader vand løbe ned ad facaden i et længere stykke tid, hvor man med jævne mellemrum afbørster stenene med en hård børste. Metoden er velegnet til blankt murværk. Vandsivningsmetoden skal kun anvendes til sunde bygninger. Ellers kan der forekomme betragtelige vandskader.
 
Trykrensningsmetoder er sandblæsning, vådsandblæsning, hedvandsspuling. Disse metoder kaldes højtryksrensning, men der kan også anvendes en lavtryksrensningsmetode.
 
En lavtryksrensning er en metode, hvor der anvendes et specialudviklet spulehoved, der roterer slibemidlet, således at det gnubber snavset af fladen. Metoden kaldes JOS-afrensning, og metoden anvender Dolomitkorn, kalk eller glaspulver som slibemiddel.
 
Ved højtryksspuling slås snavs af facadeoverfalden. Ved sandblæsning sendes sandkorn mod facadefladen med stor kraft. Snavset slås af, men underlaget bliver også slået i stykker ved denne behandling. Vådsandsblæsning svarer til sandblæsning, men adskiller sig ved, at der blandes vand ind i slibemidlet. Metoden må betegnes som hårdhændet, og der skal altid efterfølgende påregnes større efterreparationer. Metoden anvendes til at fjerne gammel puds, når der skal fortages en ny oppudsning eller filtsning af facaden. Hedvandsspuling er opvarmet vand, der sendes mod facadefladen med højt tryk.